På Outdoor ArtCamp kan du lave kunst og være kreativ under åben himmel sammen med andre unge.
Dygtige undervisere sørger for et sjovt program, hvor du kan tegne, male og lave kunst i naturen.
Vi overnatter fra onsdag til fredag og hygger ved bålet, prøver sup-board, spiller guitar og bager pizza.
Fredag holder vi en udstilling, hvor familie og venner kan se ugens værker.
Hvornår? Campen er fra 1. juli til 4. juli. Du kan overnatte fra 2.-3. juli og 3.-4. juli.
Hvem? Outdoor Artcamp er for unge mellem 14 og 18 år fra Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Odense Kommune, der har lyst til at lave kunst og være kreative i naturen. Du behøver ikke have prøvet kunst eller friluftsliv før – alle kan være med!
Hvor? Campen foregår ved Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde. Her er der flot natur og gode faciliteter som toiletter, udekøkken og et sted, hvor vi kan gå ind, hvis det regner.
Vi sover i de fem Kunstsheltere, der ligger lige ved siden af Det Fælles Mødested.
Du kan parkere på p-pladsen ved Rolighedsvej 100. Herfra tager det cirka 10 minutter at gå til Det Fælles Mødested.
Pris:
Det koster 300 kr. at være med på campen.
Prisen dækker frokost (så du slipper for madpakke), aftensmad og morgenmad, hvis du overnatter.
Kontaktperson:
Lise Munksgaard, Programleder Outdoor FUN
Mail: limun@fmk.dk
tlf.: 72538455