Er du klar til at mærke adrenalinen pumpe i skovens vilde terræn? Kast dig ud i et actionfyldt skovcamp-eventyr i Svanninge Bakker! I løbet af en intens weekend kan du klatre højt op i trætoppene, suse ned ad stejle mountainbikespor og navigere gennem skovens hemmeligheder i et spændende orienteringsløb.
Ingen erfaring? Intet problem – vi sørger for alt udstyr og guider dig sikkert gennem udfordringerne. Det eneste, du skal medbringe, er dit mod og din eventyrlyst!
• Hvem? Unge fra 12-16 år i Faaborg-Midtfyn Kommune (maks. 15 deltagere)
• Hvornår? Lørdag den 26. april kl. 10 til søndag den 27. april kl. 14
• Hvor? Gåsebjergsand, Odensevej 150, 5600 Faaborg
Campen er lavet i samarbejde mellem Outdoor FUN og de klubber, der bruger området ved Gåsebjergssand – FS Træklatring, Faaborg Orienteringsklub og ungeholdet fra Alpernes MTB.
Om dagen prøver vi træklatring og mountainbike, og om aftenen laver vi mad over bål, løber orienteringsløb i skumringen med o-løbsklubben og sover i telte ved Gåsebjergsand.
Det koster 200 kr. at være med.
Betal med MobilePay til dette nummer, når du tilmelder dig: 5305NQ
Vi sørger for al mad, så du behøver ikke tage madpakke med.
Tag med:
Sovepose
Liggeunderlag
Kondisko
Varmt og vandtæt tøj
Vi sørger for:
Cykler og hjelme
Udstyr til træklatring (seler, hjelme osv.)
Telte til at sove i
Tallerken, bestik og kop
Kontaktperson:
Lise Munksgaard, Programleder Outdoor FUN
Mail: limun@fmk.dk
tlf.: 72538455